TANDLÆGERNE SEIDELIN & MØLLER ApS

5944 2811


BEHANDLING AF BØRN.

PRINT

Behandling af børn er også en del af vores hverdag. Flere af vore mindre omegnskommuner har ikke selvstændige børnetandpleje-klinikker, men har i stedet valgt at lave behandlingsaftaler med privatpraktiserende tandlæger. Forældrene til børn bosiddende i kommuner, som f.eks. Nykøbing-Rørvig har ret til selv at vælge deres børns tandlæge og behandlingen er gratis. Kommuner uden kommunale børnetandplejeklinikker kaldes derfor for praksiskommuner.

Den 1. januar 2004 trådte en ny lov i kraft - den såkaldte lov om frit valg. Denne lov giver alle forældre i alle klinikkommuner, kommuner med egne børneplejeklinikker, ret til selv at vælge tandlæge udenfor det kommunale system mod selv at betale 35% af udgiften til behandlingen. Der er således ikke tale om helt frit valg, idet det frie valg er forbundet med en egenbetaling, der ikke eksisterer, hvis man accepterer at blive i det kommunale system. Loven stiller dog forældre bedre end tidligere, hvor et fravalg af det kommunale tandplejetilbud var forbundet med en egenbetaling på 100%

Ønsker man at benytte sig af tilbuddet om frit valg, så skal den kommunale tandpleje kontaktes og barnet udmeldes, før behandling i privat regi kan finde sted. Det burde kun være en formsag og vi har allerede modtaget adskillige børn, som tidligere gik i den kommunale tandpleje. Ring gerne til Jytte og forhør dig om ordningen og få råd og vejledning.

De 16-18 årige indtager stadig en særstilling i tandplejeordningen. Denne ungdomsgruppe har nemlig ret til selv at vælge, hvor de vil modtage behandling - og det er gratis for dem at vælge behandling i privat praksis. I henhold til gældende lovgivning skal alle 15-årige modtage en skrivelse fra den kommunale tandpleje, hvor de informeres om muligheden og retten til frit at vælge tandlæge og behandlingssted. Det er således lovgivningsmæssigt vedtaget, at de unge aktivt skal vælge tandlæge og ikke blot fortsætte i den kommunale tandpleje, hvis de ikke udtrykkeligt melder fra. Desværre er det sidste mere kutyme end det modsatte. Ring blot roligt til den kommunale overtandlæge og bed om at blive overført til privat praksis. Det er gratis og det er lovligt, når man er mellem 16 og 18 år.

Behandlingen af børn er på flere leder anderledes end behandlingen af voksne. Prioriteringerne går i højere grad på profylakse - forebyggelse - end på egentlig fyldningsterapi. Vi lægger således stor vægt på at fluorbehandle tænderne og på at lakforsegle de nye 6-års tænder, så snart de bryder frem. Det giver en god beskyttelse af tænderne og nedsætter risikoen for huller betydeligt.

Vores tandplejer, Jonna Votborg og klinikassistent, Trine Larsen er specielt oplærte i at yde profylakse og i at instruere vore børnepatienter i korrekt tandbørstning og brug af tandtråd.

Det er i dag forbudt at lægge sølvamalgam i mælketænder. Til gengæld er det tilladt at bruge sølvamalgam i blivende tænder. Logikken er svær at få øje på, ikke mindst da det ofte kan være svært hos børn i 3-4 års alderen, at opnå så stor og så langvarig samarbejdsvilje, at det er muligt at tørlægge tænderne så effektivt, som plastmaterialer kræver for at kunne holde. Sølvamalgam er også mere bakterieafvisende end plast, så selvom vi alle ønsker kviksølv ud af vort miljø og vores mund, så er alternativerne til sølvamalgam endnu ikke lige så gode under fugtige forhold, som der ofte er i forbindelse med behandling af børn.

SMEDELUNDSGADE 18, 1.  -  4300 HOLBÆK

Tandlæge Poul Møller

Tandlæge Laila Seidelin

Implantater

klinik

tænder

 

Holbæk