Vi regner os selv for at være dygtige til at lægge en så godt som smertefri bedøvelse. Vi tager os den tid, der skal til, for at gøre det skånsomt og så atraumatisk som muligt. Børn og særligt angste personer kan blive forbedøvet med en overfladebedøvende creme. Selve stikket udføres med en skarp kanyle og er meget lidt ubehageligt. Den smerte, som mange forbinder med at blive bedøvet med sprøjte, opstår ved for hurtig injektion og på grund af bedøvelsesvæskens indhold af konserveringsmiddel. Konserveringsmidlet giver en svien og denne lidt brændende fornemmelse opfattes fejlagtigt som forårsaget af selve indstikket. Langsom injektion giver desuden bedøvelsesmidlet tid til at virke. Derved bliver vævet forbedøvet og man mærker kun ganske svagt, at kanylen trænger dybere ind i vævet.

Vi bruger i princippet 2 slags bedøvelsesvæsker: en, der indeholder et blodstoppende middel og en uden. Valg af bedøvelsesvæske afgøres af behandlingens karakter og eventuelt medicinforbrug eller graviditet.

Der har i pressen været beskrevet tilfælde, hvor et enkelt bedøvelsesmiddel er mistænkt for at give forøget risiko for nervelæsioner. Midlet hedder Articain. Vi har aldrig brugt dette bedøvelsesmiddel og skønt intet endnu er bevist, så har vi fortsat ingen intention om at tage det i brug.

Bedøvelse med kanyle kan i overkæben være årsag til en efterfølgende blålig-gul hævelse, der kan trække op under øjet. Omkring de bageste kindtænder, der hvor bedøvelsen lægges, findes et kompleks af blodkar. For at bedøve nerven til disse kindtænder skal kanylen passere dette område og det kan medføre at et enkelt blodkar læderes. Det giver en lille og helt ufarlig blødning. Desværre forsvinder det udsivende blod ikke lige med det samme. Man får "et blåt mærke", der typisk er en lille uge om at fortage sig.

Bedøvelse af kind- og hjørnetænder i underkæben kan også give bivirkninger. Underkæbeknoglen er så kompakt i sin bygning, at man er nødt til at lægge bedøvelsen der, hvor nervestammen kommer ud af sin beskyttede nervekanal. Man lammer således ikke en enkelt tand, men hele kæben i den side, hvor bedøvelsen lægges. Bedøvelsen lægges helt inde bag visdomstanden. På vej ind til bedøvelsesområdet passeres tungenerven. Denne lammes derfor også i forbindelse med bedøvelsen af tænderne. Det kan ske at tungenerven snittes af kanylen på dens vej ind til bedøvelsesområdet. Det opfattes som et "elektrisk stød" eller en stærk, men ganske kortvarig svien i tungen. Dette er forbigående og helt ufarligt. Værre er det, hvis selve hovednerven til underkæben rammes. Alt foregår i blinde og selvom det er uhyre sjældent, så kan det forekomme. Snittes nerven, vil det typisk give en følelsesløshed i underlæben i den berørte side. Tilstanden er som regel reversibel og vil fortage sig i løbet af nogle få uger/måneder.